Om

Nikolaj Nielsen

Specialist i IT-projektledelse, Usability & UX, Human-Computer interaction og digital æstetik.

Nikolaj Nielsen - Profilbillede 2020

Varde Hovedvej 16
6760 Ribe
Tlf.: 23725868
Send mig en mail

Uddannelse

Jeg er uddannet i Informationsvidenskab ved Aalborg Universitet, hvilket er et overordnet humanistisk studie i kommunikation, men med specialisering i informationsvidenskab og særligt interaktionsdesign og usability.

Uddannelsen er humanistisk orienteret i den forstand, at fokus vægter det menneskelige aspekt højest i systemdesign. Det er en anderledes tilgang til systemudvikling, hvor menneske-maskine interaktion er grundstenen og brugbarhed, astetik, logik og brugervenlighed er i fokus.

Studiet har en kritisk tilgang til systemudvikling, med følgende grundelementer:

  • Brugeren i fokus – Blandt andet fokus på UX, brugervenlighed, brugbarhed, æstetik og interaktionsdesign.
  • Tilrettelæggelse, konceptualisering og planlægning af systemdesign.
  • Analyse og rapportering af systemdesign, med fokus på usability.
  • System- og brugertest.
  • Indhentning og analyse af brugerdata i forbindelse med kvantitative og kvalitative brugerundersøgelser.
  • Udformning af dokumentation.
  • Planlægning og gennemførsel af undervisning i IT-systemer og muligheder
  • afholdelse af brugerkurser.

Studiet bygger på og behandler teorier og metoder fra:

  • Kommunikation
  • Organisationsteori
  • Psykologi (med særligt fokus på logik og kognitive processer)
  • Æstetik
  • Usability (Bl.a. Jakob Nielsen)
  • System- og brugertest
  • Interaktionsdesign
  • Oplevelsesdesign
  • Videoproduktion
  • Grafik
  • Kognitivitetsteori

Passion for webdesign

Elementært har arbejdet med IT og webdesign, i mere end 20 år, været mit hjertebarn.
Det har altid været mit store interesseområde at bidrage til- og forbedre, eller direkte optimere den brugeroplevelse vi har med internettet, både professionelt og på fritidsbasis. Fra 1994 med Amiga 500 og frem til 1998, hvor jeg købte min første Windows PC.

Nettet og World Wide Web var dengang et meget statisk univers, i den forstand, at basal HTML var det mest anvendte sprog og værktøjerne til avanceret udvikling var yderst begrænsede. ASP og PHP var dengang relativt nyt og endnu ikke så udbredt. Samtidigt foregik der en kamp mellem de to sprog, som PHP senere må siges at have vundet. I dag er hovedparten af alt indhold på nettet opbygget via PHP.
De første mange websites jeg lavede blev således opbygget ren HTML. Først i Microsoft Frontpage og senere i Macromedia Dreamweaver, som i dag er opkøbt og ejes af Adobe.

OScommerce

Da de første open source CMS baserede webshop systemer begyndte at dukke op – i de tidlige 00’ere, blev jeg meget opslugt af disse. Særligt med aspektet af dynamisk indhold og to-vejs kommunikation. Én af de helt store spillere dengang, var OScommerce. Det var det første “rigtige” dynamiske eCommerce system, som gjorde det muligt for den erhvervsdrivende selv at kunne tilføje og fjerne indhold.
Det havde en bred skare af brugere og frivillige udviklere bag sig, samt et meget stærkt netværk, hvor man let kunne få hjælp til afdækning af problemer og specialisering af funktionalitet med mods og hacks.
Der fandtes hurtigt rigtig mange hacks til OScommerce, som gjorde det yderst fleksibelt og interessant til brug på det Danske detailmarked.

Første kunde

Min første kunde var et lille Esbjerg firma, som handlede med tøj og brugskunst.
De ønskede specifikt en webshop, som udelukkende var målrettet mod engros-salg. Firmaet havde nogle meget specifikke ønsker omkring tilpasning, så som at sitet skulle fungere både som katalog for tilfældigt forbipasserende, men samtidigt fungere som en fuld funktionsdygtig webshop for registrerede og godkendte kunder.

Som standard kunne ingen præ-fabrikerede eCommerce systemer håndtere sådanne behov, så her blev jeg kastet ud i mange udfordringer, blandt andet selv at skulle programmere meget af funktionaliteten. Det var også via dette job, at jeg tillærte mig en del PHP og database programmering.

Selvstændig erhvervsdrivende

I 2009 startede jeg egen virksomhed, hvor jeg over en periode på 6 år, byggede OScommerce-baserede webshops for forskellige virksomheder.

Konceptet var specialdesignede OScommerce pakkeløsninger, med fokus på Dansk nethandel. Her kunne små og mellemstore virksomheder købe en færdig webshop pakke, indeholdende support, specialdesign og alle de modificationer og plugins, som de skulle bruge til at drive en rigtig Dansk webshop – Out of the box – og abbonnere løbende på support og opdateringer.


Pakkerne gav mig mange nye kunder, hvor jeg også agerede som ekstern konsulent for de virksomheder, som ønskede dette.

Virksomheden startede egentlig som et bijob ved siden af studiet, men udviklede sig løbende og i takt med min egen interesse for detailhandel startede jeg selv op på import af varer fra Østen og distribution i Danmark. Varerne var særligt elektronik og “first mover” produkter samt markedsføring af disse.

Mod nye græsgange

OScommerce var i mange år det førende eCommerce system, men udviklingen gik på mange måder i stå, eller var for langtrukken, og da andre nytænkende og smartere open source eCommerce systemer begyndte at dukke op, var det, for mig, et naturligt skridt at kaste min interesse over på nogle af disse.
Jeg brugte praktisk talt alt min fritid på at installere og arbejde i de forskellige systemer. Dels for at lære dem at kende, men også med et fremtidigt professionelt perspektiv for øje. Dog var der altid noget, som ikke spillede optimalt med den danske model for webshopping, eller der var nogle begrænsninger, som besværliggjorde en specialisering til optimalt brug.
Og så kom Prestashop!
Et banebrydende fransk-udviklet eCommerce system, som vendte op og ned på det alt inden for eCommerce generelt.
Siden er systemer som WooCommerce (WordPress) også kommet rigtig godt efter det og jeg arbejder i øjeblikket med udvikling i netop dette system.

Prestashop

Prestashop var et helt andet system, end de andre. Dets “modul” baserede opbygning og meget brugervenlige design, både i frontend, og særligt i backend, var en hel ny måde at tænke eCommerce og usability på. Hvor man tidligere havde måttet bygge op fra en Amerikansk tankegang, kom der nu et system med en Europæisk designtradition, hvor særligt Frankrig ligger meget tæt på den måde vi også tilgår nettet på, her i Danmark.
Nu var det muligt at administrere sin webshop, uden nogen som helst teknisk indsigt i programmering og kode, og det hele var bygget op på en meget usability-tro måde.

Prestashop blev startskudet på en helt ny era inden for eCommerce og er stadig, den dag i dag, en af det helt store frontløbere på markedet. Det er et system, som har et kæmpe potientiale fremadrettet, fordi det er skruet så godt sammen og konstant vidreudvikles.

Det er let og veldokumenteret, og kan let kan fejlsøges. Det er intuitivt og meget brugervenligt, og så er det lynhurtigt og hyper moderne, når det kommer til SEO optimering og Google ranking og pagespeed.
Prestashop har også den fordel, at der er et hav af udviklere, som støtter op om projektet og frivilligt og professionelt udvikler alverdens moduler, som gør den tæt på ubegrænset, hvad angår specifikke ønsker og behov. Der findes eksempelvis ikke et betalingssystem, som ikke har udviklet et modul til Prestashop. Og hvad angår fragtmoduler, så er alt også muligt. Det er det mest fleksible system på markedet i dag.

Jeg har arbejdet med Prestashop igennem de seneste 10-11 år og har været med, siden begyndelsen. Systemstrukturen kender jeg særdeles godt og følger af interesse konstant med i udviklingen, samt bidrager aktivt dertil.

Magento

Jeg er dog også stor fan af Magento. Fordelen ved Magento er, ligesom ved Prestashop, den store frihed til udvikling og kreativitet, som der åbnes op for. Denne frihed er noget større i Magento, end den er i Prestashop og mange af de andre eCommerce systemer, som vi bruger i dag. Rigtig mange webshops er designet i Magento og det er ikke tilfældigt, men fordi at Magento er et godt system!
Ligesom Prestashop, har Magento også et kæmpe bagland, som støtter op om projektet, med udvikling af alverdens moduler, som kan specialisere systemet til at kunne bruges i enhver commerciel sammenhæng. Dog mener jeg, at ulempen ved Magento ligger i dets noget mere avancerede brugerinterface i backend/admin området, hvor den strukturelle opbygning og tankegang ligger et pænt stykke fra Den Danske og Europæiske logik og vores måde at tilgå nettet på.
Det er ikke så let at gå til, som eksempelvis Prestashop, men kræver derimod en større grad af uddannelse og indsigt til almén brug og specialisering, særligt for brugere uden den store fagtekniske indsigt.
Personligt vil jeg mene, at Magento kræver en fast webmaster, til den daglige administration af indhold og vedligehold, hvor dette ikke, som sådan, er et krav ved Prestashop. Derfor er Prestashop, i min optik, stadigt et stærkere system end eksempelvis Magento.

UX

UX står for User Experience og er generelt en analytisk tilgang til udvikling af IT systemer, med brugeren i fokus. UX inkluderer mange forskellige metodiker, som kan variere, alt efter behov.

Basalt set arbejder man ud fra en idé eller et koncept, som er baseret på et behov hos brugeren. Via forskellige metoder og processer ender man med et færdigt produkt.

Dette kunne eksempelvis være:

  • Identificer behov
  • Brainstorm på løsninger
  • Udform analyse (kvalitativ eller kvantitativ)
  • Vælg udviklingsmodel
  • Udform flowchart på funktionalitet
  • Vælg platform / Udvikkel prototype
  • Analyser på prototype
  • Brugertest af prototype
  • Tilpas prototype – eliminer fejl
  • Ny brugertest – modtag feedback
  • Eliminer de sidste fejl
  • Påbegynd designprocess
  • Implementer
  • Udgiv

Punkterne herover er generelle og kan udvides alt efter, hvilket projekt man laver. Når man arbejder med web, kunne man godt tilføje punkter som “Lovgivning”, “GDPR”, osv. Men det afhænger af det formål man udvikler til.